Vestindien eller Skåne?

Min allerkæreste søster Christiane,

Jeg vil blot lade dig vide, at vor fader nu er vel ankommen og at jeg har talt med ham om alle de ting, som har plaget mig. Jeg har også vist ham brevene fra Jørgen – og fra min kære Erich.  Vor fader har sagt mig ganske tydeligt, at han som en kærlig fader kun ønsker min lykke. Han vil ikke vil tvinge mig i et ægteskab, hvis det er mig så meget imod.

Men han har mindet mig om, at jeg oprindeligt selv har billiget forbindelsen med Jørgen, som han har lagt så mange kræfter i at få i stand. Og det er jo sandt! Jeg ønskede det selv! Udstyret har heller ikke været billigt, men det vil Papa give mig med, hvis jeg skulle vælge et liv i Skåne. Vor fader har også sagt mig, at han intet har at udsætte “på hr. Cronlands omdømme eller væsen, da han fra Onkel har hørt, at denne på alle måder er en oplyst og fornuftig mand”.

Men…. Papa har udmalet for mig, hvordan jeg må tænke mange år frem. Vil jeg kunne udholde et liv med kun én tjenestepige og som kun rummer lidt af dét vi to begge holder af: Baller, teater, nye kjoler? Han giver mig ret i, at Jørgen først og fremmest er handelsmand og ikke noget følelsesfuldt eller inderligt menneske. Han er dog overbevist om, at Jørgen altid vil behandle mig korrekt og være retskaffen. Men jeg holder sådan af min Erich!

Jeg kan jo aldrig vælge om. For selvom det kan ske, at man kan få tilladelse til at blive skilt fra sin ægtemand ved tamperretten, så kan man jo ikke regne med en sådan tilladelse. Og får man den, så ville det alligevel være en meget uheldig ting, som kan gøre ens fremtidige liv vanskeligt.

Skal jeg sejle til Vestindien – eller skal skal jeg gå til Vandkunsten – og derefter drage til Skåne? Jeg vil spørge om mine venners råd.

Din søster
Ida Charlotte Finnelstrup